top of page
DSC_5379.jpg
Base logo.png
DSC_5096.jpg

BASECAMP tilbyder en række seminarer og workshops

- om eksistentielle emner, kirkeplantning, Grøn Kirke, forfulgte kristne.... og meget mere!

John McGinley,

kirkeplanter fra Myriad, The Gregory Centre for Church Multiplication 

 

”Vi skal plante tusindvis af kirker, ledet af lægfolk”. Det er visionen for Myriad, hvor John McGinley er daglig leder. Myriad er en del af The Gregory Centre for Church Multiplication (CCX), der vil plante tusindvis af nye Church of England-menigheder de næste ti år. CCX samarbejder med andre kirkelige netværk og bevægelser for at ”gen-udbrede” evangeliet i Storbritannien.

John McGinley fortæller: ”Vi er her for helt almindelige mennesker og ledere, der forsøger at plante kirker. Vi ønsker at tilbyde ressourcetræning og støtte, samle læring fra forskellige netværk og fungere som katalysator og tankepartner for at inspirere til forandring i kirken.”

Til sit seminar tirsdag eftermiddag sætter John McGinley fokus på kirkeplantning. Vi udforsker hvad, hvordan og hvorfor ud fra forskellige historier om, hvad Gud gør rundt om i verden.

Glæd dig til at møde John McGinley: Gift med Bridget, far til to voksne døtre og så har han har sæsonkort til Leicester City FC (selv om han i al hemmelighed er livslang fan af Liverpool!). Bosat i Chiltern Hills nordvest for London, hvor du kan møde ham på lange vandreture sammen med Monty, familiens springerspaniel.

Læs mere på https://ccx.org.uk/ 

Seminaret finder sted tirsdag kl. 15:30 – 17:00 på Store Scene

John mcGinley 1.jpg
Astrid_Melkaer_Andersen.png

"Forfulgte Kristne - sendt til verden"

Astrid Melkær Andersen, Open Doors

 

Open Doors har i mere end 65 år arbejdet blandt verdens forfulgte kristne. Gennem bøn, nødhjælp og åndelig vejledning støtter organisationen kristne, så de fortsat kan være sendt af Gud til deres lokalområder.

Forfulgte kristnes historier er ikke bare fantastiske vidnesbyrd – de er en inspirationskilde for os som kristne i vesten. De viser, hvordan vi kan være sendt til vores nærmeste på trods af ekstremt pres.

Astrid Melkær Andersen er kommunikationsmedarbejder i Open Doors og medlem af Bethelkirken i Aalborg. Hun har besøgt forfulgte kristne og arbejder hver dag med at formidle deres historier.

Kom og lyt til forfulgte kristnes historier og få et indblik i, hvordan forfølgelse af kristne ser ud i 2023.

Læs mere på https://www.opendoors.dk/

Seminaret finder sted onsdag kl. 15:30 – 17:00 på Lille Scene (Foredragssalen)

Pilgrimsvandring med Lone Møller-Hansen 


De første kristne blev kaldt ”dem, der følger Vejen”. Jesus kaldte jo sig selv bl.a. Vejen. Guds folk er konstant på vandring – i bevægelse.

Det har vi genopdaget – og måske er det derfor, at pilgrimsvandringer igen er blevet populære. Nogle går langt – mod nord eller syd. Andre går korte ture. Det vigtigste er ikke, hvor eller hvor langt, men formålet med at gå. Vi er hverken turister eller flygtninge. Vi ønsker at vandre med Gud.

I workshoppen vil vi den første halve time tale sammen om, hvad det indebærer at vandre med Gud. Derefter vil vi gå en kort tur med stop, hvor vi læser fra Bibelen, beder og synger undervejs.

Vil du med?

Seminaret finder sted torsdag kl. 15:30 – 17:00 på Campingpladsen

Lone_Moeller_Hansen_2.jpg
Jesper_Oehlenschlager_2000px.jpg

"Byens Lykke - Sendt til byen"

Jesper Oehlenschläger, forfatter og udviklingsdirektør i Samfonden

 

”Kirkernes opgave er ikke at være en lukket religiøs klub for de særligt indviede, men at være et fællesskab optaget af at være kirke for andre”. Men hvordan skal kirken lykkes med det?

 

Spørgsmålene kommer fra Jesper Oehlenschläger, teolog, forfatter og udviklingsdirektør i Samfonden. Han stiller dem i bogen ”Byens lykke – når kirken søger samfundets fælles bedste”. Bogen rejser andre spørgsmål fx, ”Hvad sker der, når kirken søger at bidrage til det fælles bedste for alle i samfundet?” – ”Og hvad sker der, når den ikke gør det?” – ”Hvordan undgår kirkelige fællesskaber at danne enten parallelsamfund eller lade sig opsluge eller assimilere af det opgivende samfund?”

 

Med udgangspunkt i bogen lægger Jesper Oehlenschläger op til samtale og debat om det at være kirke i det postmoderne samfund. Vi vil dele vores gode og dårlige erfaringer med hinanden – og inspirere hinanden til nye måder at være kirke for og med andre på.

Seminaret finder sted torsdag kl. 15:30 - 17:00 på Store Scene.

Grøn Kirke – sendt for at passe på Guds grønne jord

- projektkoordinator for Grøn Kirke Sofie Larsen Kure 

 

Tirsdag eftermiddag kan du blive klogere på, hvad kirke og klima har med hinanden at gøre.

Sofie Larsen Kure, som til dagligt er projektkoordinator for Grøn Kirke, holder seminar med fokus på skaberværket og bæredygtighed. Gud satte os i verden som forvaltere af skaberværket. Den rolle har vi ikke været særlig gode til at varetage. Grøn Kirke er et netværk under Danske Kirkers Råd. Et samlingspunkt for over 340 grønne kirker og organisationer. De er med til at sætte omsorg for skaberværket på dagsordenen, både lokalt og på landsplan. Grøn Kirke handler om alt fra biodiversitet og bæredygtighed til ”grøn teologi” og åndelighed. Hvordan ser det ud i vores hverdag som kirker? Hvad har klima med kristendom og teologi at gøre? Og hvordan kan vi som kirker være med til at tale håbet op i en tid præget af klimaangst og frygt for fremtiden?


Sofie fortæller om de teologiske overvejelser, der ligger til grund for arbejdet i Grøn Kirke. Hun kommer også med konkrete eksempler på, hvordan vi som kirker kan være med til at passe på Guds grønne jord.

Seminaret finder sted tirsdag kl. 15:30 - 17:00 på Lille Scene (Foredragssalen)

SofieKure.jpg
14 18 Ruth Cilwik 2.jpg
18 Gitte Johansen.JPG

Hvem ejer kirken?

- med Gitte Johansen og Ruth Cilwik

 

Dette seminar er for dem, der er interesseret i at lade deres lokalområde blive en del af kirkens fællesskab. Gitte Johansen og Ruth Cilwik med flere vil krydre indlægget både med vellykkede og katastrofale eksempler - inspireret af egne oplevelser!

Gitte Johansen er fra Vestermarkskirken i Grindsted. Her har hun gennem mange år været leder af kirkens Cafe Nymark, hvor hun som diakonimedarbejder har formået at engagere mange mennesker fra lokalområdet. For nogle af dem blev det en start til en trosvandring og en vej ind i fællesskabet.

Ruth Cilwik arbejder til dagligt som områdeleder for diakoni i Karlslunde Strandkirke og er formand for Frivilligcenter Fredensborg, som hun også har været initiativtager til. Hun har tidligere været præst i blandt andet Frikirken Salem, Frederiksværk. Hun er en del af Evangelisk Frikirke Danmarks landsledelse.

Seminaret finder sted onsdag kl. 15.30 - 17:00 på Store Scene

Troen i hverdagen

- med Mette og Jakob Martens

 

Mød Mette og Jakob Martens på Sommerstævne '23, når de sammen holder seminaret "Troen i hverdagen", hvor de stiller spørgsmålet: Skal troen deles ud eller leves ud?

Mette er pædagog og læser psykologi. Jakob er udannet bager og konditor, men arbejder som børne- og teenageleder på fuld tid i Bethelkirken i Aalborg. Sammen har de 3 drenge med mod på livet.

Danske børnefamilier er udsat for et pres i hverdagen: Alle har en mening om børn og forældre, der er mere eller mindre komplicerede relationer til de offentlige systemer, børnene bliver tidligere og tidligere introduceret til internet og sociale medier, man skal holde sig ajour med ny viden om børn og samfundets normer i forhold til børn og børneopdragelse er under forandring.

Alle dine valg – eller mangel på samme – har betydning for dit barns fremtid. For kristne forældre kompliceres opgaven yderligere af, at vi ønsker at give troen videre til vores børn.

Seminaret handler om at dele viden, udruste, inspirere, opmuntre og støtte hinanden som kristne forældre.

Mette og Jakob vil prøve at give enkle bud på, hvordan man som familie kan lykkes med at leve troen ud.

Seminaret finder sted mandag kl. 15:30 - 17:00 i et klasselokale.

24 Mette og Jakob Martens.jpg
22 Mette Sloth.JPG
22 Ina Skov Christesen.JPG

Elsker du mig? - De 5 kærlighedssprog 

- med Ina Skov Christesen og Mette Sloth 

 

Dette er seminaret, hvor du bliver meget klogere på de 5 kærlighedssprog, som giver dig viden om, hvordan du bedst formidler din kærlighed til dit barn og din partner. Du lærer også, hvad du selv har brug for, for at du kan føle dig elsket. En forståelse af de 5 kærlighedssprog er en stor hjælp i dagligdagen til at skabe balance på den følelsesmæssige konto i dit barns, din partners og dit liv.

Oplægget holdes af Ina Skov Christesen, leder af Familieplejen i Esbjerg Kommune og Mette Sloth, Børne- og familiemedarbejder i Vestermarkskirken Grindsted.

Seminaret finder sted torsdag kl. 15:30 på Lille Scene.

bottom of page