top of page
Kidz logo.png
Soul logo.png
Beat logo.png
Base logo.png
Urban.png

"Alt det der drukner"
giver koncert på Sommerstævne ’24

Glæd dig til tirsdag aften, når Sommerstævne '24 byder på koncert med duoen "Alt det der drukner" 

”Alt det der drukner” er en musikalsk duo bestående af David Lautrup Skarsholm og Peter Viftrup Højlund. Musikken er salmeinspireret indie-pop. Rødderne i tekstuniverset rækker ned i den danske salmemuld blandt store navne som Grundtvig og Brorson.

 

Men ordene, der skyder op fra mulden, er altid duoens forsøg på at formulere sig i et nutidigt sprog om troen og livet: Om alt det der drukner i støjen fra hverdagslivets evigt accelererende tomhed og meningstab.

 

Sangene er bygget op om den enkle opskrift af et klaver, en guitar og en sangstemme, men både i studiet og live er David Lautrup Skarsholm og Peter Viftrup Højlund akkompagneret af et ensemble af dygtige musikere. Sammen løfter de musikken op over vandoverfladen med et væld af smukke arrangementer og melodier.

"Alt det der drukner" giver koncert tirsdag aften kl. 19:30 i Hallen.

06 Alt det der drukner.jpg
bottom of page