
_redigered.jpg)

_redigered.jpg)
Camp KIDZ - For børn fra 0 år til og med 3. klasse
Camp KIDZ er masser af børn, der lytter, synger, leger og griner – ja, som har det sjovt sammen med nye og gamle venner. Ligesom resten af Sommerstævnet har vi fokus på temaet ”Sendt…”
Om formiddagen foregår programmet i aldersinddelte grupper:
MikroKIDZ - er for dig, der er under tre år og ikke er begyndt i børnehave endnu. Du skal have en voksen med.
-
Der er hygge, sang og historie
-
Der er leg og kreativitet
-
Der er mulighed for at pusle og tilberede en sutteflaske
-
Det foregår mandag til fredag kl. 10 - 11
MiniKIDZ - er for dig, der er fyldt tre år eller går i børnehave
-
Der vil være undervisning, sjov og kreativitet
-
Der vil være fri leg og forfriskning
-
Det foregår mandag til fredag kl. 10 - 11.30
-
Der er fælles opstart med SkoleKIDZ, hvor vi alle sammen fyrer den af til noget fedt lovsang
SkoleKIDZ - er for dig, der har gået i førskole, 0., 1., 2., eller 3. klasse i skoleåret 2022/23. Du skal tilmelde dig det klassetrin, som du afslutter juni 2023
-
Der er fælles lovsang og undervisning for hele gruppen
-
Derefter går vi ud i små grupper, hvor der hygges og snakkes om undervisningen.
-
Du vil få en forfriskning, og derefter vil der være aktiviteter
-
Det foregår mandag til fredag kl. 10 - 12.15
Hvis du er SkoleKIDZ, skal du tilmelde dig en af nedenstående aktivitetsgrupper.
Kun et begrænset antal børn kan deltage i de forskellige aktiviteter. Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet:
-
Sjov i vand - Elsker du at pjaske rundt i vandet og udforske de forskellige muligheder i og på vand, så er denne aktivitet lige noget for dig. Ugen vil byde på forskellige aktiviteter, der alle involverer vand.
-
Dans – kan du bare ikke side stille når du hører god musik. Kom og lær en dans eller to. Måske laver I jeres egen lille dans?
-
Fodbold - Er der en lille Messi gemt i dig, eller elsker du bare at løbe rundt på en fodboldbane sammen med dine venner? Fodbold er for alle, der nyder at bruge en masse energi med en bold.
-
Lego - Kun fantasien sætter grænser. Vi har skaffet en masse Lego, så kom og vær med til at skabe fantastiske Lego-kreationer.
-
Krea for alle - Til dig med en kreativ sjæl. Ugen kommer til at byde på en masse forskellige kreative aktiviteter. Så kom og vær kreativ sammen med andre.
-
Tegne – blyanten er spidset og papiret fundet frem. Kom og tegn sammen med alle de andre som bare rigtig godt kan lide at tegne.
Om eftermiddagen er Hoppegiraffen ”Raffe” og vandrutschebanen til rådighed, når vejr og vind tillader det.
Om aften mødes alle KIDZ-deltagerne – bortset fra dem, der må i seng for at være friske til næste dag – til et hyggeligt, sjovt og herligt aftenprogram. Vi har bl.a.et festligt indslag, løb, filmaften og meget mere.
Vi glæder os til at være sammen med dig!