Program onsdag den 20. juli

Praktisk info, samarittertelefon mv findes her!

8.30 - 9.00 Morgenbøn i Bakkehuset

Vær med til at lytte til Guds ord gennem bøn, stilhed, bibelrefleksion og sange. Bente Højris, præst i Brovst Baptistkirke, og Hanne Kiel, tidligere præst i baptistkirken og nu redaktør af bladet Baptist.dk, leder morgenbønnen.

10.00 - 11.30 "Guds rige midt imellem jer" - undervisning med Mikael Tellbe på Store Scene

Den svenske doktor i teologi og lektor i Det Nye Testamentes exegetik ved Örebro Teologiska Högskola underviser tirsdag, onsdag, torsdag og fredag formiddag. Ud over titlerne har Mikael Tellbe  et omfattende forfatterskab bag sig, og han er altid garant for en levende undervisning og inspirerende forkyndelse. 

13.30 - 17.00 Lindenborg Sommerfest

Vi samler både børn, teenagere, unge og voksne til en masse udendørs aktiviteter, hvor vandsjov, underholdningsboder, hoppeborge og meget andet er med til at skabe en festlig stemning.
 
Der kommer også kaffevogn og madboder, så der er rigelig mulighed for at købe noget at spise og drikke både om eftermiddagen og til aftensmaden. Der er ikke andet program onsdag mellem frokost og aftensmad, så alle har rig mulighed for at deltage i sommerfesten.

19.30 - 21.30 "Fællesskabet i Guds rige" - aftenmøde med Bodil Højbak Møller på Store Scene

Bodil Højbak Møller er drevet af et stærkt ønske om at dele og forkynde Guds kærlighed. Gennem Bodils forkyndelse erfarer man, at hun har taget svære livtag med troen på Guds kærlighed og at vandringen ikke er ukompliceret.

Kaldet til at forkynde evangeliet førte til, at Bodil lagde sin ledelseskarriere i erhvervslivet bag sig og begyndte at læse teologi ved Københavns Universitet. Samtidig blev hun deltidsansat i Korskirken i Herlev. I 2020 blev Bodil bachelor i teologi og er i dag præst på fuld tid i Korskirkens Baptistmenighed i Herlev og medlem af ledelsen i Baptistkirken i Danmark.

22.00 - 23.00 Late Night på Soul - Koncert og Pølsevogn