top of page

Program søndag den 21. juli

Link til side med Praktisk info

Samarittertelefon: 9196 5160

Tekniktelefon: 9196 3602

Oversigt:

11.00 - 12.00: Åbningsfest og nadvergudstjeneste i Hallen

13.30 - 15.00: Kaffe i Menighedsgaderne og "Tjek-in" på børne- og ungdomssporene

15.00 - 17.00: "Mød din næste"

19.30 - 21.30: Aftenmøde i Hallen med Svend Jensen

21.45 -           : Late Night på Grøningen - Musikquiz med Joachim Melkær Midtgaard

22.15 -           : Soul Night - Underholdning

Detaljer om programmet:

11.00 - 12.00 Åbningsfest og nadvergudstjeneste i Hallen

Når vi mødes søndag den 21. juli, bliver det en fest. Kl. 11.00 er der åbningsfest og gudstjeneste i Hallen. Alle er velkomne til at fejre gudstjeneste under temaet for Sommerstævne ’24: ”NÅDE”. Når vi inviterer alle til at deltage, betyder det også, at festen er for alle: Børn, unge og ældre, store og små, de glade og de kede, de raske og de syge. Guds NÅDE rækker til alle. Det vil vi fejre!

13.30 - 15.00 Kaffe i Menighedsgaderne og "Tjek-in" på børne- og ungdomssporene

Søndag eftermiddag fra kl. 13.30 skal der hygges i menighedsgaderne med fælles kaffeborde. Her er der mulighed for at byde hinanden velkommen på stævnet og sørge for, at alle fra din menighed er kommet godt på plads. Benyt anledningen til at lave et stort fælles kaffebord i menighedsgaden og inviter gæster - hjemme fra menigheden eller bare nogle I kender - til at være med i fællesskabet. Grønningen vil også være åben for kaffesalg og fællesskab.

15.00 - 17.00 "Mød din næste"

Som noget nyt i år, skal vi ud at være aktive sammen. Søndag eftermiddag kl. 15.00 mødes vi på Grønningen på tværs af alle generationer. Vi skal grine sammen og måske udfordres i noget, vi ikke har prøvet før. Leg er et fantastisk middel til at komme tættere på hinanden og lære endnu flere at kende. Vi
håber, du vil være med. Samtidig er der mulighed for at blive lidt mere kendt i området, hvor stævnet afholdes. Alle spor deltager, så mon ikke der er mulighed for at hilse på nogle, du ikke har mødt før.

19.30 - 21.30 Aftenmøde i Hallen med Svend Jensen

Svend Jensen taler ved aftenmødet søndag. Svend er præst i Din Frikirke i Haderslev, der er en del af Evangelisk Frikirke Danmark. De sidste cirka 11 år har Svend været ansat på deltid i kirken. Resten af arbejdstiden er fyldt ud som selvstændig montør af glasvægge. Svend har en baggrund som håndværker og har gennem en årrække arbejdet som skraldemand i Grindsted.  Fritiden har han brugt i Vestermarkskirken i Grindsted. Svend er gift med Jette og sammen har de tre børn på 29, 26 og 17 år.

Svend vil tale under overskriften ”Min nåde er dig nok”.

Han fortæller om emnet: ”Vi åbner rækken af aftenmøder med at tale om nåde. Jeg er optaget af at formidle Guds storhed, så vi forstår dybden i at kende Ham, som overgår al erkendelse. Jesus talt ofte i billeder om det, som var størst, mest uforståeligt og vigtigst. Mit mål er, at forkyndelsen åbner troen i os, i stedet for at definere den. At mødet med Gud, kirken og biblen bliver et springbræt frem for en spændetrøje. Et billede eller en lignelse taler til langt mere end vores hjerne og intellekt. At male billeder med ord om Gud, om relationen mellem Gud og os.
Jeg glæder mig til at udfolde, hvad jeg ser i ordet fra 2. korintherbrev, kapitel 12, vers 9: ”Min nåde er dig nok.” Måske er nåde ikke det sværeste ord af de fem ord?”

21.45 Late Night på Grønningen - Musikquiz med Joachim Melkær Midtgaard

22:15 Soul Night - Underholdning

bottom of page