Hilsen fra Stævnechefen

Velkommen til Sommerstævne

”Det kan øse, der kan pøse, det kan regne, li’ så meget som det vil”.


Sådan sang vi, dengang jeg gik til spejder som knægt, og den sang ser ud til stadig at være gældende.


Med så meget regn først på året forventer jeg, at sommeren bliver god og varm. Det giver de bedste rammer for et brag af et sommerstævne. Og bliver det regnvejr hele ugen, må vi sammen få det bedste ud af det.


Vi skal igen i år hygge os med nye og gamle venner, lytte til spændende undervisning, grine og være alvorlige.
Alt det gøres allerbedst på Sommerstævnet!


På denne finder du program, praktiske oplysninger og præsentation af årets talere. Læs det grundigt igennem, så du er godt forberedt på, hvad du skal glæde dig til. Prik også til dem i din kirke, og dem du ønsker får deres gang i kirken, og inviter dem med på årets hyggeligste ferie. Giv dem linket til websiden eller infohæftet i hånden, og fortæl dem, at du gerne vil dele de gode oplevelser med dem.


Mange sommerstævne-hilsner
Lars Gaarden
Stævnechef

Sommer 2018 - Dag 7 (19 of 33).jpg

Stævnechef
Lars Gaarden