top of page

Deltagerbrev

Deltagerbrevet er udsendt på e-mail til alle oplyste e-mail-adresser lørdag den 8. juli 2023.

Kære stævnedeltager,

 

Hermed de sidste info inden vi mødes på Lindenborg i næste weekend!

 

Har du lyst til en rabat på stævneafgiften, kan du tjene 150,- kr ved at påtage dig en praktisk opgave under stævnet. Henvendelse til Lotte Boeriis, boeriis1308@gmail.com

 

Camping

Campingdeltagere bliver fordelt menighedsvis og med en udvalgt plads. Hvis man som menighed selv ønsker at fordele sine pladser, beder vi én fra menigheden om at kontakte campingchef Peter Bergholt, peter@vestermarkskirken.dk

LÆS "INFO & REGLER - CAMPINGPLADSEN" INDEN DU PARKERER CAMPINGVOGNEN ELLER SLÅR TELTET OP

Ankomst til campingpladsen
Fra lørdag den 15. juli 2023 kl. 18.00-22.00 og søndag den 16. juli kl. 8.00-14.30. Ankommer du senere, skal du melde din ankomst i Stævneinformationen i skolebygningen.

Det er ikke muligt at få adgang til stævnepladsen inden indtjekningen åbner, og det er ikke muligt at købe mad på pladsen lørdag.


Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at ankomme tidligere. Dette skal altid aftales på forhånd med campingchef Peter Bergholt (mail: peter@vestermarkskirken.dk). Indtil indtjekningen åbner, arbejder mange frivillige på at gøre pladsen klar. Det er vigtigt, at der er plads til at komme rundt med grej, så alt er klar til stævnestart.

 

Værelser på Efterskolen
Stævnedeltagere kan afhente nøgle til overnatning på værelser, i Stævneinformationen (skolens fysiklokale). Der er åbent for tjek in lørdag kl. 18-21. Alle andre dage: 9.30-12.15 og 13.15-17.15.

 

Mad

Man skal selv sørge for aftensmad, hvis man ankommer lørdag. 

Madbilletter kan generelt bestilles dagen før (inden kl. 14) hvis man ønsker at spise med i spisesalen/medtage til egen campingvogn. Hvis man bor på camping og har bestilt aftensmad, skal man medbringe eget grej til at transportere maden hjem til telt/campingvogn.

Morgenbrød kan bestilles i stævneinformationen dagen før (inden kl 12). Afhentning og betaling i spisesalen kl. 7.30-8.30.

Morgenmad kan tilkøbes søndag morgen i spisesalen.

Grønningen har åbent for madsalg fra søndag middag og resten af ugen.

 

Kidz

Tjek in for MikroKidz, MiniKidz og SkoleKidz kl. 16-18 i klasselokale 1 om søndagen.

 

Beat 

Tjek in for Beat kl. 12.30-15.30 i Beat teltet om søndagen. 

Beat har tema-aften om torsdagen med emnet: Børne tv

Slikbiksen modtager kontanter og MobilePay. Foretrækker kontanter!

Urban

Tjek in for Urban kl. 12.30-15-30 i Urbans telt om søndagen. (Ankommer du allerede lørdag aften, slår du bare dit telt op på Urbans teltplads). Husk badetøj.

Ved Urbans telt er der bi-stader, så husk medicin, hvis du er overfølsom for bistik. (De plejer ikke at stikke.)

 

Soul

Tjek in for Soul kl. 13.30-15.30 i Souls telt om søndagen. (Ankommer du allerede lørdag aften, slår du bare dit telt op på Souls teltplads)

 

Stævneudvalget ser frem til at byde dig velkommen til endnu et fantastisk Sommerstævne med BaptistKirken, Evangelisk Frikirke Danmark, BBU og EFBU.

 

Pia Rosendal Daugaard

Stævnekoordinator

Mobil 61681075

bottom of page