top of page

Campingpladsen - regler og sikkerhed

Sommerstævnet 2024 i Mariager

Link til og info om "Campingpladsen - regler og sikkerhed" er udsendt i deltagerbrev på e-mail til alle oplyste e-mail-adresser mandag den 15. juli 2024.

Hent teksten på denne side som pdf-fil


Ankomst

Fra lørdag den 20. juli 2024 kl. 14.00. Adressen er Gl. Hobrovej 10B, Mariager.

​Det er ikke muligt at få adgang til stævnepladsen inden indtjekningen åbner. Dog kan der i få særlige tilfælde gives tilladelse til at ankomme tidligere. Dette skal altid aftales på forhånd med Stævnekoordinatoren Pia Rosendal Daugaard (mail: pia.rosda@gmail.com) eller campingchefen Peter Bergholt (mail: peter@vestermarkskirken.dk). Indtil indtjekningen åbner, arbejder mange frivillige på at gøre pladsen klar. Det er vigtigt, at der er plads til at komme rundt med grej, så alt er klar til stævnestart.

Ved ankomst er der tjek-in for campister på campingpladsen, følg skiltning. Tjek-in vil være bemandet lørdag kl. 14.00 - 21.00 og igen søndag fra kl. 9.00. Ved tjek ind henvises man til campingguider i gule veste, der vil guide til rette plads.

Øvrige deltagere skal henvende sig i informationen på siden af stævnehallen.

Placering af Campingvogne mv.

Man skal placere campingvognen som anvist på nedenstående tegning.

Man må IKKE påbegynde opstilling før kontakt med en campingguide der blandt andet har sikret den korrekte afstand til øvrige enheder.

Bemærk venligst, at bagsiden af campingvognen skal stå mod pladsens bagkant, så døren og evt. fortelt vender ud mod campinggaden

Brandsikkerhed‍

  • Enhver tilrettevisning og vejledning fra tilsynsførende for campingpladsen skal nøje overholdes.

  • Markerede veje skal holdes fri, så udrykningskøretøjer kan komme frem.

  • Telte og campingvogne skal opstilles i en indbyrdes afstand af 3 m. til alle sider (målt uden trækkrog på campingvogn og teltets barduner). Placering sker i samarbejde med en campingguide. 

  • Der er opstillet brandspande med håndsprøjtebatteri centrale steder på pladsen.

Regler på campingpladsen

  • Alle påbuds- og forbudsskilte skal respekteres.

  • El-tilslutning kan finde sted på campingpladserne til brug for belysning og evt. kogeplade. Derimod må el ikke benyttes til opvarmning af vogne og telte.

  • Der er parkering forbudt på campingpladsen. Parkering for campister henvises til marken bag ”møgporten”, i bunden af område B.

  • Det er IKKE tilladt at parkere langs kantsten og lign. på de omkringliggende veje af hensyn til naboerne. Følg og respektér skiltning.

  • Der skal være ro på campingpladsen kl. 23.00-7.00. Kørsel med motorkøretøjer i dette tidsrum er ikke tilladt. Man bedes derudover tage hensyn til, at der kan være sovende børn i telte og campingvogne på tidligere tidspunkter.

  • Bad og toiletfaciliteter findes i huset på område B, i bunden af område B, på område D, i kælderen i hallen samt i værelsesfløjen. Følg evt. skiltning. Handicapfaciliteter forefindes ved ???

  • Personer under 18 år må kun campere sammen med en myndig person og med tilladelse fra forældre/værge med undtagelse af Urban deltagere der sover i Urban Camp. Piger og drenge sover her hver for sig.

  • Der må kun bo det antal personer, der er tilmeldt på de relevante pladser.

  • På grund af brandfare må haveblus, kulgrill, fakler eller anden form for åben ild ikke benyttes på pladsen. Kulgrill kan benyttes på de viste indrettede pladser. Gasgrill er tilladt ved enhederne på pladsen, dog med forbehold for indskærpelser grundet vejrforhold.

  • Hunde skal føres i snor og må ikke luftes på pladsen.

  • Campingvogne og telte skal fjernes fra campingpladsen umiddelbart efter stævnets afslutning, senest fredag aften. Ellers aftales med stævnekoordinator eller campingchef.

Campingchef Peter Bergholt

bottom of page